Identifikation af Typer af Propaganda

Eksempler på propaganda

Propagandas kendetegn

Ud over betydningen ovenfor, er selve processen stærkt afhængig af etos og patos , og vil kun bruge logoer , hvis den får adgang til de to andre. Det er ikke synderligt optaget af fakta, tal eller sandhed; i stedet bygger propaganda mest på de følelsesmæssige reaktioner fra sit publikum for at skabe enighed og handling. Mens eleverne kan genkende, at der er lignende teknikker, der bruges i både propaganda og reklame, anses propaganda generelt for at være et negativt udtryk, selvom det kan anvendes til at opnå positive mål. Annoncering er generelt ikke et negativt koncept, selvom det har til formål at psykologisk tilskynde sin målgruppe til at købe et produkt. Annoncering er primært optaget af at øge salget; propaganda er på den anden side mere optaget af at ændre den offentlige holdning og politik.

Propaganda er defineret af særlige karakteristika, som adskiller den fra ligefremme fakta og afslører normalt skjulte eller underhåndsmotiver eller et negativt symbol. Disse elementer omfatter:

• Appellerer til følelserne (patos) frem for intellektet

• Information er værdiladet og giver adgang til publikums vurderinger, fordomme og sans for etik (etos)

• Bruger selektiv information; ikke afbalanceret

• Intentioner eller motiver betyder noget; der er et specifikt mål for informationen

Propaganda bruger forskellige medier til at få opmærksomhed og målgrupper. Disse medier omfatter:

Visuelle og lydmedier	TV radio biograf dokumentarfilm reklamer sange nyheder talkshows
Internettet	websteder blogs sociale medier sociale netværk
Kunst og Litteratur	malerier plakater pjecer spiller performancekunst tegneserier aviser magasiner
Taler	stævner politiske begivenheder koncerter sportsbegivenheder offentlige pladser og rådhuse

Der er meget åbenlyse anvendelser, som mange studerende vil være bekendt med, såsom Nazitysklands antisemitiske propaganda eller pro-krigs plakater i USA under Første og Anden Verdenskrig. Tjek Månen er nede af John Steinbeck, som blev skrevet som en pro-demokratisk novelle for de besatte lande under Anden Verdenskrig, og er et andet eksempel. Steinbecks bog blev betragtet som en stor succes, og blev skjult oversat og besvimet af underjordiske oprørere over hele Europa.

Som svar på stigningen i propaganda og bekymring over, at den brede offentlighed ikke vidste, hvordan man kritisk analyserer information, blev Institute of Propaganda Analysis etableret i 1937 af Edward Filene, Kirtley Mather og Clyde R. Miller. Formålet med instituttet var at give den brede offentlighed data om typerne af propaganda, den anvendte taktik og strategier til at analysere den for at bekæmpe de psykologiske virkninger og succes af sådan information. Det fungerede indtil 1942, og det klassificerede propaganda i syv nøglekategorier.

Institut for propagandaanalyse: Typer af propagandateknikker

Bøger og skuespil, der er blevet klassificeret som propaganda:

• Fluernes Herre af William Golding
• Månen er nede af John Steinbeck
• The Fountainhead , Anthem og Atlas Shrugged af Ayn Rand
• 1984 og Animal Farm af George Orwell
• Brave New World af Aldous Huxley
• Mockingjay af Suzanne Collins
• Den forældreløse mesters søn af Adam Johnson
• The Tragedy of Richard III af William Shakespeare

Fælles kernestatsstandarder

Selvom denne aktivitet kan bruges til flere klassetrin, er nedenstående fælles kernestatsstandarder for klasse 9-10. Se venligst dine fælles kernestatsstandarder for de korrekte strenge, der passer til karakteren.

• ELA-Literacy.RL.9-10.4: Determine the meaning of words and phrases as they are used in the text, including figurative and connotative meanings; analyze the cumulative impact of specific word choices on meaning and tone (e.g., how the language evokes a sense of time and place; how it sets a formal or informal tone)
• ELA-Literacy.W.9-10.4: Produce clear and coherent writing in which the development, organization, and style are appropriate to task, purpose, and audience. (Grade-specific expectations for writing types are defined in standards 1–3 above.)
• ELA-Literacy.W.9-10.6: Use technology, including the Internet, to produce, publish, and update individual or shared writing products, taking advantage of technology’s capacity to link to other information and to display information flexibly and dynamically

En god måde at få eleverne til at få en forståelse af propaganda er at få dem til at skabe en af ​​deres egne. Lad eleverne alene eller i en gruppe vælge en regel eller et aspekt af skolen, de ikke kan lide: tilbageholdelse, skolefrokoster, lektier, afsluttende eksamener osv. Lad dem derefter omdanne det til noget positivt for at fremme det til deres klassekammerater. Når de laver deres plan, bør de bruge en af ​​de syv typer og være i stand til at forklare, hvordan deres strategi får adgang til publikums følelser. Hvis de også inkorporerer logoer og etos , bør de inkludere det i deres forklaringer. Bed eleverne om at lave et storyboard, de kan præsentere for klassen, som promoverer deres emne i et positivt lys.

Specifikke taktikker at se efter

• Belastet sprog og følelsesmæssig appel: Det bruger ofte følelsesladede ord og sætninger til at udløse specifikke følelser, såsom frygt, vrede eller lykke. Et stykke information, der f.eks. bruger ord som "farlig trussel" eller "hastende krise", har til formål at fremkalde frygt og tilskynde til øjeblikkelig handling.


• Forenklede meddelelser: Propaganda har en tendens til at præsentere komplekse problemstillinger i sort-hvide vendinger, idet man ignorerer nuancer og alternative synspunkter. Det forenkler tingene at skabe et klart, letfordøjeligt budskab, der understøtter dens dagsorden.


• Dæmonisering af modstandere: Se efter beskeder, der fremstiller modstandere som fuldstændig negative, ved at bruge ekstreme etiketter eller symboler. For eksempel kan politiske modstandere blive afbildet som korrupte eller upatriotiske, der appellerer til navnet kalder teknikken.


• Urealistiske løfter: Det giver ofte store løfter eller tilbyder mirakuløse løsninger på problemer. Hvis et budskab lyder for godt til at være sandt eller garanterer hurtige løsninger uden underbygget bevis, kan det være at bruge den glitrende almene teknik.


• Appel til autoritet: Propaganda udnytter autoritetspersoner, respekterede personer eller berømtheder til at støtte et budskab og påvirke offentlighedens opfattelse. Hvis en besked i høj grad er afhængig af godkendelsen af ​​sådanne tal, kan det være ved at bruge testimonial-teknikken.


• At skabe en følelse af uopsættelighed: Meddelelser, der skaber en kunstig følelse af uopsættelighed eller krise, fremkalder forhastede beslutninger. Propaganda udnytter dette presserende behov for at modvirke kritisk tænkning og tilskynde til hurtig accept.


• Gentagelse: Massemedierne og sociale medieplatforme gentager ofte beskeder for at sikre, at de hænger fast i folks sind. Gentagelse kan føre til accept, selvom informationen mangler substans.


• Manipulerende billedsprog: Visuelle elementer, såsom billeder og symboler, spiller en afgørende rolle i propaganda. De fremkalder følelser og forstærker den ønskede fortælling og appellerer til den menneskelige naturs tendens til at reagere på det visuelle.


• Overvej kilden: Undersøg kilden til informationen. Propaganda kan stamme fra partiske eller upålidelige kilder med klare dagsordener.


• Ensidig præsentation: Propaganda tilbyder typisk et enkelt perspektiv og ignorerer alternative synspunkter. Det har til formål at kontrollere fortællingen ved at præsentere information på en sådan måde, at kun én konklusion synes gyldig.


• Psykologiske motivationer: Propaganda griber ind i psykologiske motivationer, som ønsket om tilhørsforhold og accept, som udnyttes gennem vognpropaganda.


• Frygt-appeller: Teknikken til frygt-appeller udnytter menneskelige følelser og advarer om alvorlige konsekvenser, hvis en bestemt handling ikke bliver taget. Denne teknik har til formål at manipulere folks adfærd gennem frygt.

Ved at studere de forskellige typer af propaganda kan individer få indsigt i de forskellige strategier, der bruges til at påvirke den offentlige mening, manipulere følelser og forme overbevisninger, hvilket giver dem mulighed for at engagere sig mere kritisk med information og træffe informerede vurderinger. Ved specifikt at genkende propagandaens egenskaber og sætte dig ind i de 12 typer propagandateknikker, kan du udvikle de nødvendige færdigheder til at skelne og analysere information kritisk. Denne bevidsthed sætter dig i stand til at træffe informerede beslutninger og beskytte dig mod manipulation af opfattelser og overbevisninger.

Ofte stillede spørgsmål om at identificere typer af propaganda

Hvad er nogle måder at identificere propaganda og tale om det med mit barn eller elev på en måde, der er alderssvarende og forståelig?

Når du diskuterer med børn, skal du bruge et alderssvarende sprog og eksempler, de forstår. Start med en simpel definition, som "Propaganda overbeviser ved at bruge usand eller forudindtaget information." Relater det til annoncer eller sociale medier, de kender. Tilskynd til spørgsmål og kritisk tænkning. Understreg, at ikke al information er nøjagtig, diskuterer mulige resultater af troende propaganda. Fremhæv forskellige synspunkter og public relations og mediekendskabs rolle i at imødegå det.

Hvilke typer propaganda kan børn støde på i deres daglige liv?

Børn kan støde på forskellige former for propagandateknik i deres daglige liv, såsom i reklamer, opslag på sociale medier, tv-shows, nyhedsartikler og endda i lærebøger. For eksempel bruger reklamer ofte iørefaldende slogans og musik til at overtale børn til at købe et bestemt produkt eller mærke, mens opslag på sociale medier kan være designet til at fremme et bestemt synspunkt eller ideologi. Politisk propaganda kan også være til stede i børns liv, såsom politiske annoncer, taler og kampagnemateriale. For eksempel eksemplificerer den relaterbare adfærd og det jordnære billede, som projiceres af politikere, der blander sig med hverdagsborgere, det, der kaldes almindelig folkepropaganda, en teknik, der har til formål at skabe en følelse af forbindelse og autenticitet mellem ledere og offentligheden. Disse beskeder kan bruge følelsesladet sprog, forudindtaget information eller endda misinformation til at påvirke folks meninger og overbevisninger. I skolerne kan lærebøger og læseplansmaterialer også være en kilde til propaganda. For eksempel kan nogle lærebøger præsentere en bestemt version af historien, der skildrer et bestemt land eller en gruppe i et gunstigt lys, mens de bagatelliserer eller udelader information, der ikke stemmer overens med denne fortælling. Ved at lære at evaluere information omhyggeligt og opsøge forskellige perspektiver, kan børn udvikle færdigheder til at navigere i et komplekst og ofte forudindtaget medielandskab.

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at identificere og kritisk analysere propaganda, når de støder på det?

At hjælpe børn med at analysere propaganda involverer forskellige strategier for forældre og lærere. Tilskyndelse til kritisk tænkning gennem spørgsmål som "Hvem har skabt dette?" og "Er der fremlagt beviser?" er effektiv. At undervise i anerkendelse af propagandateknikker – følelsesmæssigt sprog, appellerer til autoriteter – øger deres evne til at få øje på manipulation og negativ mening. Dette klæder børn på til at identificere forudindtaget indflydelse.

Er der nogle strategier eller værktøjer, som lærere kan bruge til at lære deres elever om propaganda i klasseværelset?

Der er mange strategier og værktøjer, som lærere kan bruge til at lære deres elever om propaganda i klasseværelset. En tilgang er at bruge eksempler fra det virkelige liv, såsom politiske annoncer, opslag på sociale medier eller nyhedsartikler, for at hjælpe eleverne med at forstå de teknikker og strategier, der almindeligvis anvendes. En anden strategi er at bruge rollespilsaktiviteter, debatter eller simuleringer til at hjælpe eleverne med at øve kritisk tænkning og mediekendskab. For eksempel kan eleverne opdeles i grupper og udpeges til at repræsentere forskellige synspunkter på et bestemt emne, og derefter deltage i en debat eller diskussion for at øve sig i at evaluere og analysere information fra flere perspektiver. Lærere kan også bruge mediekendskabsressourcer, såsom onlinespil, interaktive lektioner eller multimedieprojekter, til at hjælpe eleverne med at udvikle deres kritiske tænkning og analysefærdigheder.