Når eleverne læser, kan et storyboard tjene som en nyttig karakterreferencelog . Denne log (også kaldet et karakterkort) giver eleverne mulighed for at huske relevant information om vigtige karakterer. Når du læser et teaterstykke, bliver små egenskaber og detaljer ofte vigtige, efterhånden som plottet skrider frem. Med karakterkortlægning vil eleverne optage denne information og hjælpe dem med at følge med og fange de finesser, der gør læsningen mere behagelig!
At bruge et karakterkort til Shakespeare er ofte endnu mere gavnligt. Det giver også eleverne mulighed for at registrere nuancerne af karakteristika, der skaber " folie "-karakterer. De oplysninger, de registrerer, vil hjælpe dem med at vende tilbage og gennemgå personligheder, der kontrasterer. Evnen til visuelt at se dette hjælper eleverne med at skabe forbindelser og gør det lettere at forstå begreber.
Hvis du kopierer opgaven til din konto, får du både eksemplet ovenfor og en tom skabelon, du kan tilpasse efter ønske. Du er velkommen til at bruge den, som den er, eller at redigere den i forhold til din klasses niveau. At udskrive det som regneark, som dine elever kan udfylde, mens de læser, er en hurtig og nem måde at inkorporere dette karakterkort i dit klasseværelse.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Begynd med at definere begreberne "tragisk helt", "motiv" og "arketype". Giv et overblik over de karakteristika, der definerer en tragisk helt, såsom ædel fødsel, tragisk fejl og vending af formue. Forklar, hvordan tragiske heltemotiver og arketyper optræder i litteratur og drama.
Fokuser på Romeos karakter i "Romeo og Julie", og guide eleverne i at analysere, hvordan han legemliggør karakteristikaene for en tragisk helt. Tilskynd eleverne til at referere til specifikke scener, handlinger og beslutninger, der fremhæver Romeos tragiske heltestatus. Diskuter, hvordan Romeos karakter stemmer overens med den klassiske tragiske heltearketype.
Præsenter eleverne for eksempler på tragiske helte fra andre litterære værker eller drama. Engager eleverne i en komparativ analyse, og udforsk, hvordan disse karakterer deler eller adskiller sig fra den tragiske heltearketype. Diskuter begrebet universalitet i tragiske heltemotiver og arketyper.
Tildel et kreativt skriveprojekt, hvor eleverne skaber en moderne fortolkning af en tragisk helt. Give retningslinjer for projektet, herunder inkorporering af centrale tragiske heltemotiver og arketyper. Forklar præsentationsformatet for at dele deres moderne tragiske heltehistorier.
Romeo og Julie er defineret som hovedpersonerne i stykket på grund af flere nøglekarakteristika. De er unge, lidenskabelige og impulsive og repræsenterer ungdommens idealisme. Deres kærlighed trodser samfundsnormer og familiære konflikter, hvilket gør dem emblematiske for kærlighedens magt til at overskride barrierer. Deres dybe kærlighed til hinanden driver plottet og fører til tragedien. Deres karakterer legemliggør temaer om kærlighed, skæbne og konsekvenserne af konflikt, hvilket gør dem til centrale i fortællingen.
Mercutio er en dynamisk karakter, der bringer vid, humor og letsindighed til stykket. Hans skarpe ordspil og ukonventionelle tænkning tilføjer et lag af kompleksitet til historien, hvilket giver en kontrast til Romeo og Julies intense kærlighed. Mercutios død markerer dog et afgørende vendepunkt. Det resulterer i et tragisk skift fra komedie til dyb sorg, der påvirker hovedpersonerne markant. Hans bortgang får Romeo til at tage hævngerrig handling mod Tybalt, hvilket i sidste ende fører til begivenhedernes tragiske kulmination.
At bruge storyboards og regneark til at dykke ned i de psykologiske og følelsesmæssige dimensioner af hovedpersonerne i "Romeo og Julie" kræver en tankevækkende implementering. Bedste praksis omfatter at opmuntre eleverne til at skabe visuelle skildringer af nøglescener, der fanger karakterernes følelser, bruge arbejdsark som karakterdagbøger til at udtrykke karakterers tanker og følelser, analysere dialoger for underliggende følelser, opbygge empati ved at sætte sig selv i karakterernes sted og fremme gruppediskussioner og refleksioner efter afslutning af aktiviteter. Disse praksisser fremmer en dybere forståelse af karakterernes følelsesmæssige rejser og deres reaktioner på begivenhederne, der udspiller sig, og styrker elevernes forbindelse til stykkets temaer og fortælling.