Storyboarding er en glimrende måde at fokusere på typer af litterær konflikt. Få dine elever til at vælge et eksempel på hver litterær konflikt og skildre dem ved hjælp af storyboard -skaberen. I storyboardet bør et eksempel på hver konflikt være visuelt repræsenteret sammen med en forklaring af scenen, og hvordan den passer til den særlige kategori af konflikter.
Fortælleren kæmper for at modstå den frygtelige tikkende i den døde mands hjerte, der forfølger ham.
Fortælleren skal lyve for politiet og skjule mordet.
Fortælleren besætter over den gamle mands øje og dræber ham til sidst for det.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Opret et storyboard, der viser mindst tre former for litterære konflikt i ”The Tell-Tale Heart”.
Begynd med at forklare de forskellige typer konflikter for eleven. Den mest grundlæggende skelnen er den indre vs. ydre konflikt. Inden for disse kategorier er der også andre typer. Giv eleverne nogle eksempler fra hver type, så de er godt fortrolige med at identificere forskellige konflikter.
Overvej årsagerne til karakterernes stridigheder. Anerkend årsagerne til deres indre uro eller deres konflikter med magt udefra. Tænk på deres håb, frygt, principper og mål. Bed eleverne om at tænke højt og skrive disse motiver ned, da de senere vil blive brugt til at identificere konflikter.
Til at starte med skal du bede eleverne om at bestemme de særlige slags konflikter, der er til stede i fortællingen. Bestem, hvilke karakterer der gennemgår intern uro, og hvilke kræfter de kæmper mod udefra. For eksempel er konflikten mellem karakter vs. karakter, karakter vs. selv og karakter vs. samfund mere dominerende i Tell-Tale Heart.
Tænk på sammenhængen mellem de interne og eksterne konflikter. Påvirker karakterens interne konflikter, hvordan de håndterer problemer udefra? Gør kampe udefra deres indre problemer værre? Se efter sammenhænge mellem årsager og virkninger. For eksempel, In Tell-Tale Heart, var den konflikt, som fortælleren havde med sig selv, på en eller anden måde forbundet med hans konflikt med samfundet og hans desperate behov for, at folk skulle tro på hans fornuft.
Historiens primære motivationsfaktor er fortællerens indre uro. Hans fascination og besættelse af den ældre mands øje og hans overbevisning om, at det er "gribbe-agtigt", får ham til at blive mere ængstelig og paranoid. Den gamle mands mord tjener som den endelige løsning på dette. Det kaster også lidt lys over den type karakter vs. selvkonflikter, der kan drive vanvid i en person.
Historiens vigtigste ydre konflikt er mellem fortælleren og den ældre fyr. Den gamle mands øje bliver fortællerens fiksering, og hans overbevisning om, at det er ondsindet og fordømmende, får ham til at ville slippe af med denne kilde til ubehag, som til sidst fører til mordet. En anden ekstern konflikt i historien er fortællerens vs samfundet. Samfundet mener, at fortælleren er sindssyg, mens fortælleren ønsker, at samfundet tror på hans fornuft, hvilket igen driver ham mere sindssyg.